Pride i Berlin

Hvad kan du forvente af Christopher Street Day i 2024?

Først og fremmest kan du forvente, at op imod en halv million glade mennesker i regnbuefarver og Pride-flag indtager gaderne i det centrale Berlin. Christopher Street Day – eller CSD – i Berlin er kendt for at tiltrække hundrede tusinde deltagere og tilskuere.

Hundredtusindvis af demonstranter går på gaden på Christopher Street Day.Hundredtusindvis af demonstranter går på gaden på Christopher Street Day.
Foto af Chrissie Sternschnuppe@Flickr. CC BY-SA

Pride i Berlin hedder Christopher Street Day

Dagen er opkaldt efter den gade i New York City, hvor Priden verden over har sit ophav.

På bøssebaren Stonewall Inn på Christopher Street i New York havde politiet flere gange lavet razziaer og anholdt gæsterne. Særligt de transkønnede gæsterne blev udsat for chikane og nedværdige behandling af politiet, og den 28. juni 1969 fik de nok, da politiet endnu engang kom.

Christopher St. på Manhattan, hvor det hele begyndte i 1969.
Foto af Colin W@WikiediaCommons. CC BY-SA

Der udbrød gadekampe mod politiet, og særligt to transkvinder førte an. Marsha P. Johnson og Sylvia Rivera, der i dag opfattes som ikoner for Priden verden over. Gadekampene varede flere dage og var med vold, brosten og brand i gaderne. Både lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede deltog i kampene mod politiet.

Året efter markede LGBT+miljøet gadekampene med en march gennem New York, Los Angeles og Chicagos gader, og det var den første Pride nogensinde.

Christopher Street Day i Berlin markerer med sit navn dermed begivenhederne i New York i 1969 og fastholder, at Priden er en demonstration, ikke en parade, for LGBTQIA+menneskers rettigheder.

'Wir sind keine parade' – Vi er ikke en parade!
Foto af Chrissie Sternschnuppe@Flickr. CC BY-SA

Hvad går demonstrationen ud på?

Hvert år har Christopher Street Day også et motto. I 2023 var mottoet Empati og Solidaritet med udgangspunkt i, at queers skal holde sammen, uanset om vi er ofre for krigen i Ukraine, om vi er queers fra regimet i Iran, om vi tilhører de små minoriteter i miljøet, eller om vi tilhører flertallet, der blender ind med resten af befolkningen.

Vi er ét community, og vi skal stå sammen og op for hinanden.

Højttalerlastbilen, der kørte forrest, ved CSD i 2021.Højtalervognene kører forrest i demonstrationen.
Foto af Chrissie Sternschnuppe@Flickr. CC BY-SA

Demonstrationen er kilometer lang. Længere end selve ruten. Højtalervognene med arrangørerne, der råber årets budskaber ud, kommer i mål, før sponservognene starter.

Hundredetusinder lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og andre seksuelle- og kønsminoriter går i demonstrationen eller er mødt op for at heppe og kigge på. Nogle i deres daglige beklædning, andre i regnbuefarver og andre igen i drag, udklædning og andet, der hører LGBT+miljøet til.

En demonstrant iført vinger ved CSD i 2022.En demonstrant iført vinger ved CSD i 2022.
Foto af Chrissie Sternschnuppe@Flickr. CC BY-SA

Ruten for 2024 er ikke offentliggjort endnu, men du får den detaljeret her på siden, så snart CSD Berlin offentliggør den.

Hvor: I centrum af Berlin, normalt i områderne omkring Potsdamer Platz, Nollendorf Platz, Tiergarten og Brandenburger Tor.
Hvornår: Ikke offentliggjort
Familievenligt: Ja
Pris: Gratis, medmindre du vil deltage i demonstrationen med en lastbil.
Klik her for at registrere et køretøj