Historien om transkvinden Käte Rogalli

Käte Rogalli er ikke den første transperson, der var offer for nationalsocialismen i Tyskland fra 1933-1945, og som er blevet mindet med en snublesten. Men hun er den første, hvor hendes rigtige navn – ikke hendes deadname (navn givet til hende ved fødslen) – er indgraveret.

Snublestenen blev lagt den 31. august 2023 foran hendes daværende bolig på Hagelberger Straße i Kreuzberg.

Käte blev født i 1903 i Berlin og fik tildelt hankøn ved fødslen. Som ung arbejdede hun som teknisk tegner og finmekaniker. Hun blev ofte forvekslet med en pige i herretøj, og hun endte med at miste sit job på grund af diskrimination på arbejdspladsen.

Hun fik imidlertid kontakt til Institut for Seksualvidenskab, hvor stifteren Magnus Hirschfeld forskede i køn og seksualitet. Instituttet var også samlingssted for Berlins LGBT+miljø – og i særdeleshed Berlins transkvinder.

Hirschfeld havde i sin forskning fundet ud af, at transkønnethed var en medfødt egenskab, og transkvinder dermed ikke var homoseksuelle mænd uterligt klædt i dametøj. Hirschfeld fandt på ordet “transvestit” om dem, vi i dag kalder transkvinder.

Det havde stor betydning i datidens Tyskland, da den berygtede paragraf 175 i straffeloven forbød mandlig prostitution og mænd i at have samleje med hinanden. Paragraffen gjorde blandt andet, at politiet ofte anholdt homoseksuelle mænd.

Magnus Hirschfeld sidder i midten af billedet. Til højre i billedet sidder hans livsledsager Tao Lee og til den anden side Bernard Schapiro, der var assistrende direktør i Institut for Seksualvidenskab i Berlin.

Hirschfeld brugte sin forskning til at lave en aftale med politiet om at lade transkvinder være i fred. Institut for Seksualvidenskab fik licens til at udstede det såkaldte transvestitcertifikat til transkvinderne, og med dét i hånden undgik transkvinderne at blive anholdt som homoseksuelle mænd i dametøj. Nu var de i en kategori udenfor paragraf 175.

Käte fik netop udstedt sådan et transvestitetcertifikat. Hun brugte også sit certifikat til at ændre sit fødenavn hos myndighederne. Dog ikke til navnet Käte, som hun ellers ønskede, fordi myndighederne kun tilbød en begrænset liste af navne at vælge imellem.

Den berømte LGBT-natklub Eldorado i Motzstraße lukkede, efter Hitler kom til magten.
Foto: Landesarchiv Berlin

Samfundet ændrede sig radikalt, da Hitler og nazisterne overtog magten i Tyskland i 1933. Naziregimet ændrede blandt andet paragraf 175, så der skulle mindre forseelser til for at blive anholdt og dømt. Og straffen blev skærpet til fem års fængsel – det vil sige, internering i koncentrationslejr.

Det havde stor betydning for transkvinder som Käte. I 1936 blev hun anholdt af Gestapo og fik frataget sit transvestitcertifikat. Hun blev også tvunget til at gå i herretøj. Men kort efter blev hun anholdt igen for at gå i dametøj.

Året efter faldt straffen. Internering i koncentrationslejren Sachsenhausen i Oranienburg, hvor mange andre fra Berlins LGBT+miljø var blevet fængslet og iført fangedragter med den omvendte lyserøde trekant. Den lyserøde trekant var dedikeret til homoseksuelle (mænd) i koncentrationslejrene og årsag til vold og diskrimination fra de andre fanger.

Kendetegnene fra fangedragterne fra koncentrationslejrene. Den lyserøde trekant var reserveret til fanger dømt efter paragraf 175. 

Her var Käte interneret i et lille år indtil 1938, hvor hun igen havnede for retten og idømt to års tvangsarbejde med at bygge den såkaldte Ostmarkstraße i det østlige Bayern.

Da hun blev løsladt, kom Käte tilbage til Berlin og flyttede ind på adressen på Hagelberger Straße. Kun et år senere blev hun igen anholdt, og i retten blev hun kendt 'utilregnelig' og tvangsindlagt på den psykiatriske anstalt Wittenauer Heilstätten (Karl-Bonhoeffer-Nervenklinik) i det nordlige Berlin.

Anstalten er blot én af mange, der var involveret i Hitlers Aktion T4, som gik ud på at udrydde mennesker, der blev vurderet uværdigt til liv. Det var typisk mennesker med svære handicap og psykisk syge. Med andre ord: Det var systematisk massemord udført i al hemmelighed på de psykiatriske anstalter af lægerne. Og på dødsattesterne blev der anført en helt anden dødsårsag som for eksempel hjerteanfald eller selvmord.

Nu var Käte pludselig patient på én af disse berygtede anstalter. Og to år senere blev hun angiveligt fundet hængt på et toilet på anstalten.

Käte døde i nationalsocialisternes varetægt den 11. april 1943. 80 år senere blev hun den første transperson, der fik en snublesten, hvor hendes rigtige navn er indgraveret.

Käte Rogallis snublesten i Kreuzberg.
Foto af Chrissie Sternschnuppe@Flickr. CC BY-SA